Gå til hovedindhold

IT og digitaliseringstrategi

IT og digitalisering i folkeskolen

Byrådet godkendte 27. Juni 2018 strategien IT og digitalisering i Folkeskolen, som udgør rammesætningen om den digitale fremtid for folkeskolerne i Aabenraa Kommune. Strategien har til formål at fremme elevernes læring, trivsel og dannelse gennem og med teknologi og digitale muligheder.

 

Kritiske
Analytiske
Kommunikerende
Samarbejdende
Innovative
Eksperimenterende
Kreative

Kunstig intelligens (AI)

AI værktøjer

Ressourcer og værktøjer omhandlende kunstig intelligens / Artificial Intelligence (AI) og generativ kunstig intelligens (GAI) som fx ChatGPT er samlet i en Padlet https://padlet.com/ManfredC/ai
(Der kan tilføjes kommentar, bedømmelser eller nye opslag).

 

AI i klasselokalet 

AI i klasselokalet er Aabenraa Kommunes vejledning til, hvordan generativ AI kan bruges ansvarligt og pædagogisk i undervisningen. Materialet giver et klart overblik over, hvad AI er, hvad teknologien kan, og hvordan den kan understøtte læring, differentiering og kreativitet på en sikker og etisk måde.

Vejledningen indeholder anbefalinger til brug af AI før, under og efter undervisningen, tydelige retningslinjer om databeskyttelse og konkrete eksempler, som lærere kan bruge direkte i praksis. Den henvender sig til alle fagprofessionelle i grundskolen og giver en fælles ramme for, hvordan AI kan integreres som et meningsfuldt pædagogisk værktøj, der styrker elevernes læring, lærernes planlægning og den digitale dannelse.

Syv anbefalinger til folkeskolen

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har offentliggjort syv anbefalinger for, hvordan folkeskoler hensigtsmæssigt kan bruge generativ kunstig intelligens (AI) i undervisningen. 
Anbefalingerne lægger vægt på, at anvendelse af AI i skolen skal være fagligt, pædagogisk og didaktisk begrundet – ikke blot teknologi for teknologiens skyld.
Desuden opfordres skoler til at formulere fælles rammer og retning for brugen af AI, udvikle lærernes kompetencer, inddrage elever og forældre og sikre at databeskyttelse (GDPR) overholdes.
Der følger også konkrete eksempler på, hvordan AI kan anvendes i fagene til inspiration for lærere.

Læs mere: https://uvm.dk/aktuelt/nyheder/2025/juni/250626-offentliggoerelse-af-anbefalinger-om-brug-af-generativ-ai-i-undervisningen-i-folkeskolen/ 

Digital dannelse

Hvad må vi dele online?

Et samlet materiale til udskoling, mellemtrin og indskoling med fokus på sikker, ansvarlig brug af AI, Skoletube og andre læringsplatforme.

Digital dannelse er en vigtig del af skolens opgave. Det anbefales, at eleverne mindst en gang årligt arbejder med, hvad der kan deles online, og hvordan digitale værktøjer anvendes ansvarligt. På den måde styrkes både privatlivsbeskyttelsen og et trygt læringsmiljø.

Indhold

Materialet består af et undervisningsforløbet med øvelser, cases og klassens digitale kodeks, en lærervejledning, retningslinjer for Skoletube samt kommunens anbefalinger omkring AI i klasselokalet.

Der er indarbejdet differentieringsmuligheder.

Download

> Intro  >  Lærervejledning  >  Forløb  >  Kort  >  Retningslinjer Skoletube

Undervisningsforløb - inspiration - viden

Kunstig intelligens i skolen

Undervisningsmaterialet Kunstig intelligens i skolen er målrettet grundskolens udskoling samt ungdomsuddannelser og belyser emnet fra flere perspektiver, men særligt med fokus på kildekritik i forbindelse med brug af redskaber, der er drevet af kunstig intelligens, herunder chatbots.

Materialet består af en række forskellige ressourcer, men omfatter konkret to undervisningsoplæg til lektioner på 45 til 90 minutter. Til hver lektion hører en lærerside og en elevside.

Kunstig intelligens i skolen

Sprogmodeller for dummies

En intuitiv introduktion til teknologien bag ChatGPT, skrevet af Troels Jensen, Københavns Professionshøjskole, 2024

Sprogmodeller For Dummies

Prompt (podcast)

Hver uge går Prompt bag om tech-giganternes 'Ultra Pro Max'-løfter, bullshit-tester de nyeste tech-trends og spørger, om kunstig intelligens og AI er vores ven eller fjende. Sammen med tech-korrespondent Henrik Moltke nærlæser tech-analytiker Marcel Mirzaei-Fard de største historier om den teknologiske udvikling, der forandrer vores verden og muligheder.

Lyt på:  DR Lyd  Spotify  Apple podcast

Prompt dr.dk

Tankespirende

Find dit næste læremiddel, hvor fokus er på legende, dialogiske og tænksomme dyder. Tankespirernes materialer er forankret i de filosofiske temaer, som ligger børn og unge på sinde, når de forholder sig til meningsskabelse, erkendelse, etik, kunst, leg og teknologi. Med Tankespirernes materialer bliver disse vidtløftige og livsfilosofiske temaer gjort konkrete og livsnære. Du kan derigennem åbne dialogen og din undervisning for de vigtigste spørgsmål og refleksioner i børn og unges liv.

Tankespirende undervisningsmateriale

Skriftlige opgaver

Det er ikke tilladt at bruge en sprogmodel til at skrive elevens opgave, men sprogmodellen kan bruges til at hjælpe med at finde fejl og forbedre sproget. 

Nederst på siden er der vedhæftet vejledninger til brugen af sprogmodeller i forbindelse med skriftlige opgaver. 

God promptlyst

Sådan Retter Du Din Opgave Med En Sprogmodel

Implementering af IT i undervisningen

PLF IT og Læring har udarbejdet 3 forskellige modeller som understøtter implementeringsprocessen af IT i undervisningen. Modellerne kan tilgås under dokumenter.

 

Den digitale tråd gennem læremidler

Anvendelsen af IT og digitalisering i alle fag kan implementeres gennem digitale læremidler og teknologi. Hertil anbefales brugen af ovenstående modeller. For at sikkerstille progressionen i implementeringsprocessen inden for et skoleår, flere år (fase / afdeling) og et helt skoleforløb, er det en god ide at oprette en arbejdsproces i henhold til IT-tråden. En mulig proces kunne se ud som følgende:

Arbejdsproces: IT-tråden

Trin 1: Overvej, hvilke digitale læremidler og teknologi der bruges eller kunne bruges på de enkelte klassetrin
Trin 2:  Hvordan skal overgangen fra klasse til klases / fase til fase sikkerstilles?
Trin 3: Tredje trin i processen omhandler progressionen fra klasse til klasse og fagene imellem
Trin 4: Udarbejdelse af en digital tråd
Implementering Af IT I Undervisningen 3 Modeller

Robotter og programmering

Robotter til udlån

PUC har forskellige klassesæt til udlån. Ved første udlån medfølger en introduktion og vejledning til robotten.

Der kan læses mere omkring de enkelte robotter, apps til IPad og undervisningsforløb på: https://padlet.com/ManfredC/l4k5rqf7vn6x9qut

 

Bookning

Bookning af robotter og andre enheder foretages i Grejbankens bookningssystem.

Robotter