Naturskoler
Kelstrup Naturskole
Kelstrup Naturskole er beliggende midt i den 330 hektar store Kelstrup Plantage ved Kruså. Området er præget af sidste istid, som har efterladt et fantastisk kuperet og varieret landskab. Naturskolen består af en række forskellige faciliteter som f.eks. bålhytte, tippe og shelterområde og meget mere. Området danner rammerne om den daglige undervisning og grejbank. Undervisning samt transport til og fra naturskolen er gratis for alle Aabenraa kommunes folkeskoler.
Der tilbydes diverse undervisningsforløb:
- Fisker med medestænger
- Jagt og vildt – her arbejdes blandet andet med buebygning
- Bæredygtig mad – mad med udgangspunkt i årstiden, slagtning og partering af vildt
- Skovarbejder – Der arbejdes i grupper med at fælde træer med håndsav
- Håndværk og design med naturmaterialer – snitteri, og møbel konstruktion
- Matematik- tilpasset klassens behov – altid med udgangspunkt i praktisk matematik
- Lejreskoler – få en unik oplevelse med den klasse med en eller flere overnatninger på naturskolen område
- Klima- hvad er klima og hvilken rolle spillers skoven mm.
- Grusgraven- vi besøger den lokale grusgrav og arbejde med istid og sten/Fossiler
- Æg og høns- book en rugemaskine i grejbanken og oplev processen fra æg til kylling
- SUP/Kano/MTB- Få en fed og anderledes oplevelse til søs eller på to hjul skoven med din klasse. (Kursus kræves- ring for flere informationer)
Transportpulje
Et besøg på Kelstrup Naturskole støttes med 100% transporttilskud for kommunens folkeskoler.
Kontakt
Har du spørgsmål eller ønsker til din klasse, er du velkommen til at skrive eller ringe for yderligere oplysninger.
Mik Haar
Naturskoleleder
Mail: mhaa@aabenraa.dk
Mobil: 20 28 99 21
Skovlyst Naturskole
Skovlyst Naturskole ligger i naturskønne omgivelser i Årup skov ved Aabenraa. Skoven er meget varieret med søer, vandhuller, dybe kløfter med rindende bække, smukke udsigtspunkter og et rigt dyre- og planteliv.
Selve Naturskolen består af to stråtækte bygninger, to store lejrpladser med en bålhytte, tipi, bålområder mm. På lejrpladserne har vi masser af dyr som fx grise, høns og kaniner.
Naturskolen har to "satelitter" hhv. på øen Kalvø og ved Varnæs Hoved. Satelitterne bliver brugt som udgangspunkt for Naturskolens undervisning i geologi og livet i havet og ved stranden. Vi har desuden vores kajakture med udgangspunkt i øen Kalvø.
Formålet med Skovlyst Naturskole er at give børn og voksne mulighed for at lære om naturen og få en grundlæggende fortrolighed med den, for derved at blive motiveret til at benytte, beskytte og holde af naturen.
Alle kan benytte Naturskolen, men hovedmålgruppen er folkeskoleelever i Aabenraa Kommune. Der ud over kommer der mange børnehaver, fritidshjem, foreninger, firmaer og private grupper på Naturskolen.
Naturskolen startede i maj 1999 og drives i et samarbejde mellem Naturstyrelsen – Sønderjylland og Aabenraa Kommune. Den daglige ledelse forestås af naturskoleleder Trine Sørensen.
Tilbud
Vi tilbyder en lang række undervisningsture som fx Vild Mad-ture, Insektsafari, Pattedyrsture, Naturdetektiv-ture (sportur), Dansk i naturen, Matematik i naturen, Vandhulsture, Kreativ i naturen-ture, Over stok og sten-ture, Teambuildingsture, Skovløb, Indianerture, troldeture, Oplevelsesture, Natur-terapi-ture, Naturlegeture, Geologituren ved Varnæs Hoved, og Livet ved havet turen på Kalvø, Kajakturen ved Kalvø osv.
Bestilling
Ring til Skovlyst Naturskole tlf.: 21 28 26 55 eller mail til trs@nst.dk og aftal tid, sted og indhold.
Varighed
Et Naturskolebesøg varer typisk 3-4 timer, men andet kan også aftales.
Undervisning
Naturskolens uddannede medarbejdere forestår undervisningen og aktiviteterne, men det er i visse tilfælde også muligt at bestille såkaldte ”selvhjælpsture” på egen hånd, hvor man fx kan lege selv på lejrpladsen eller fx låne vores vandhulstrailer. Dog skal disse ture bookes på lige fod med almindelige ture.
Transportpulje
Et besøg på Skovlyst Naturskole støttes med 100% transporttilskud for kommunernes folkeskoler.
Kontakt
Har du spørgsmål eller ønsker til din klasse, er du velkommen til at skrive eller ringe for yderlige oplysninger.
Trine Sørensen
Naturskoleleder
Mail: TRS@nst.dk
Mobil: 21 28 26 55
Udeskole
Udeskole er en didaktisk og pædagogisk arbejdsform og dermed ikke et ekstra arbejde, men en anden didaktisk tilgang til det faglige indhold. Undervisningen foregår regelmæssigt over en længere periode udenfor klasselokalet (naturen, museum, virksomheder, lokale nærmiljø, …). Udeskole er undersøgelsesbaseret, ofte forbundet med et samarbejde med eksterne aktører uden for skolen.
Udeskoleundervisningen kan ikke stå alene men skal suppleres med den almindelige klasseundervisning.
Inspiration til at arbejde med udeskole
Den Grønne Rygrad
Den Grønne Rygrad understøtter lærernes og skolernes arbejde med det grønne område samt undervisningen omkring klima- og bæredygtighed og Åben Skole. Herved arbejdes indenfor temaerne Energi, Fødevarer, Klima, Natur, Ressourcer og Sundhed.
Det digitale værktøj
Tilgå det digitale værktøj for Aabenraa Kommune og vælg mellem over 100 undervisningsaktiviteter samt mellem mere end 300 undervisningsmaterialer fra materialebanken.
Ressourcebank
I ressourcebanken kan der findes en række ressourcer, materialer og værktøjer, som kan supplere arbejdet med motiverende STEM-undervisning. Ressourcerne er bredt anvendelige; både i forhold til det konkrete arbejde i klasselokalet, undervisningsplanlægning, opkvalificering og arbejdet med strategi. Du finder bl.a. Den Grønne Rygrads didaktiske grundlag, værktøjer til planlægning af eksemplariske forløb samt tidligere webinarer.
Virksomhedsbesøg
Virksomhedsbesøg
Børne- og Uddannelsesudvalget har aflagt et beløb til at fremme den åbne skole indenfor virksomhedsbesøg i lokalområdet. Udvalget ønsker, at alle elever i 6.-10. klasse mindst én gang årligt skal besøge det lokale erhvervsliv/produktionsvirksomheder i Aabenraa Kommune (Den åbne skole).
På skoletjenesten kan der tilgås en liste med virksomheder, ligesom der også kan indgås individuelle aftaler med lokale virksomheder. Der gives 100% transporttilskud, hvis transporten gennem Sydtrafik ikke er en mulighed.